20-07-2018

Principiel dom: Entreprenør skal erstatte afhjælpningsudgifter for beløb 6,5 gange større end entreprisesum

Bonnesen Advokaters team inden for entrepriseret har vundet en principiel sag for en hovedentreprenør omhandlende det entrepriseretlige offergrænseprincip. Selvom afhjælpningsudgifterne ved en række fejl i en gulvbelægning udgjorde et beløb der var 6,5 gange større end entreprisesummen, skal gulventreprenøren efter rettens afgørelse erstatte de fulde afhjælpningsudgifter.

Offergrænseprincippet er et almindeligt kendt entrepriseretligt princip, der indebærer, at en entreprenør ikke er forpligtet til at afhjælpe mangler eller erstatte omkostningerne forbundet med afhjælpning af mangler, hvis omkostningerne er uforholdsmæssigt store. Dette proportionalitetsprincip fremgår af § 33 i AB92 og ABT93 og er behandlet i et stort antal voldgiftskendelser. Afgørelsen i denne sag bekræfter dog, at dette er en undtagelsesbestemmelse.

Mangler danner grundlag for en betydelig del af de tvister, der opstår i entrepriseforhold. I denne sag udførte en entreprenør i fagentreprise gulvbelægning i epoxy. Entreprisesummen var kr. 162.500 med tillæg af moms. Gulvbelægning, der blev udlagt i en industrihal, viste sig efterfølgende at være med mangler idet der gradvist kom flere og flere "blister" og luftfyldte blærer i gulvbelægningen.

Det blev vurderet af en skønsmand, at arbejdet ikke levede op til sædvanlig god håndværksmæssig standard, og at årsagen hertil skyldtes en række faglige fejl begået af gulventreprenøren. Skønsmanden estimerede afhjælpningsudgifterne til kr. 1.063.000 med tillæg af moms. Dvs. ca. 6,5 gange større en entreprisesummen. Gulventreprenøren påstod bl.a. frifindelse mod betaling af kr. 50.000 med henvisning til offergrænseprincippet.

I sagens afgørelse lagde retten til grund, at manglerne nedsatte brugsværdien af hele industrihallen til dens formål væsentligt, samt at gulventreprenøren havde været bekendt med til hvilket formål hallen skulle bruges. Navnlig på den baggrund fandt retten, at der ikke var grundlag for at begrænse hovedentreprenørens krav mod gulventreprenøren ud fra princippet om offergrænse.

Afgørelsen bekræfter, at bestemmelsen omhandlende offergrænse i AB 92 § 33 er en undtagelsesbestemmelse, som kun efter en konkret bedømmelse kan forventes anvendt i helt særlige tilfælde. Tilfælde hvor der eksempelvis ikke er noget rimeligt forhold mellem bygherrens interesse i, at der sker afhjælpning og afhjælpningsudgifternes størrelse.

Har du spørgsmål til sagen eller andre entrepriseretlige spørgsmål er du velkommen til at kontakte advokat og partner Lars Høj Andersson på 20 24 00 03 eller på lha@bonnesen.dk.