Japansk robotproducent etablerer sig i Danmark
En af Japans større robotproducenter, Tmsuk, har i sommeren
2011 etableret et dansk datterselskab, Tmsuk Europe ApS, der er
hjemmehørende på Fyn.
Tmsuk Europe ApS bliver strategisk platform for alle Tmsuk's
europæiske aktiviteter. Den japanske ledelse fra Tmsuk blev i
forbindelse med etableringen rådgivet af Bonnesen Advokater omkring
de juridiske forhold.
Tmsuk Europe ApS vil i første omgang skabe 5-10 nye arbejdspladser
til gavn for lokalområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Tmsuk Europe
ApS skal bl.a. indlede et samarbejde med OUH, Syddansk Universitet
og Faaborg-Midtfyn Kommune omkring udvikling af robotteknologi
inden for ældreplejen.
Faaborg-Midtfyns borgmester, Hans Jørgensen forventer sig meget af
samarbejdet:
"Vi får en videnstung, ressourcestærk virksomhed placeret, som
også ønsker at samarbejde med OUH og Universitetet i Odense, så på
den måde, tror jeg, at der kommer rigtig meget synergi ud af det
her. Det vil komme til at gavne kommunen både på arbejdspladser og
efterfølgende noget indtægt, siger Hans Jørgensen."
Målet er at udvikle en ny standard indenfor robotteknologi sammen
med blandt andre Faaborg-Midtfyn Kommune, fortalte
bestyrelsesformand for Tmsuk Europe ApS, Yoichi Takamoto.
Pressemeddelelse om etableringen af Tmsuk Europe
ApS kan læses på Invest in Denmarks hjemmeside på følgende
link